Find den rette smertelindring for dig under fødslen
En fødsel er en af de største oplevelser i livet. Ingen ved på forhånd, hvordan fødslen kommer til at se ud eller, hvad du skal igennem før du sidder med din baby i armene. Det er på samme måde helt umuligt at vide på forhånd, hvordan du kommer til at opleve fødeveerne og den intensitet, som følger med veerne.
I dette blogindlæg vil jeg dykke ned i de forskellige smertelindringsmetoder, der er tilgængelige for dig under fødslen. Jeg vil forklare fordele og ulemper ved hver enkelt metode, så du kan træffe en velinformeret beslutning om, hvad der er bedst for dig.
Smerteoplevelse
Det er meget forskelligt, hvordan fødselssmerte opleves og vurderes. Fødselssmerte skyldes veer. Veer sker når livmodermusklen trækker sig sammen for at åbne sig. Når musklen trækker sig sammen, bliver der sendt smertesignaler mod hjernen, som “tolker” på signalet.
Der er flere faktorer, som kan påvirke tolkningen af smertesignalet:
- Din fysiske og mentale velbefindende ved fødslens begyndelse
- Din smertetærskel
- Veernes intensitet
- Barnets indstilling i bækkenet
- Fødslens varighed
Din smertetærskel kan også påvirkes positivt og negativt. Ved at du føler dig tryg, støttet og har tillid til processen, vil du kunne overskue mere smerte end, hvis du er bange og anspændt. Her har du mulighed for at forberede dig i graviditeten, så du kan skabe de bedste betingelser for din smertetærskel.
Fødselsforberedelse som smertelindring
Fødselsforberedelse har faktisk indflydelse på, hvilke forudsætninger du har i forhold til oplevelsen af veintensiteten. Gennem fødselsforberedelse får du viden om og forståelse for fødselsprocessen, så du ved, hvad det er du går ind til.
Der udover kan du i graviditeten forholde dig til, hvad der kan give dig tryghed, støtte og glæde. På den måde kan du påvirke dine omgivelser. Det kan være en god ide at forventningsafstemme med din partner, så denne kan støtte dig bedst muligt.
Ved at føle dig forberedt, kan du opnå større selvtillid og tro på din krops evne til at føde, samtidig være i bedre stand til at håndtere de udfordringer, som kan opstå under fødslen.
Smertelindringsmuligheder
Der er mange forskellige metoder til at håndtere veintensiteten under fødslen, fra naturlige teknikker til medicinske muligheder.
Naturlig smertelindring
Din krop bidrager med smertelindring helt af sig selv, da der i løbet af fødslen frigives mere og mere af kroppens eget smertelindrende hormon (de såkaldte endorfiner). Naturlig smertelindring lindrer ved at bidrage til denne proces.
Naturlig smertelindring kan være effektive hos mange fødende og de har ingen bivirkninger.
Bevægelse og hvile
Under fødslen kan aktiv bevægelse hjælpe med at lette smerter og fremme fødslens fremgang. Det kan hjælpe dig med at finde komfort og reducere presset på visse områder af kroppen ved at skifte stilling, gå rundt eller bruge en bold. Bevægelse kan også hjælpe barnet med at rotere ned gennem fødselskanalen.
Hvile er lige så vigtigt som bevægelse under fødslen. Det er vigtig at passe på sine ressourcer under fødslen, derfor giver det mening at skifte mellem bevægelse og hvile. Gennem en hvile får du mulighed for at spare på energien. Ved at vælge en hvilestilling, som giver mening i forhold til fødselsforløbet, kan du stadig fremme fremgangen i forløbet, selvom du hviler.
Rolig vejrtrækning og afspænding
Der findes forskellige vejrtrækningsteknikker, som kan hjælpe dig med at slappe af og fokusere under veerne. Dyb og rolig vejrtrækning kan virke afslappende, beroligende og smertelindrende. Ved at afspænde kroppen, får livmoderen mere plads til at arbejde effektiv. Ved at slappe af og arbejde sammen med veerne, kan livmodermunden åbne sig hurtigere, og barnet får mere plads til at kunne rotere ned gennem bækkenet.
Det er en god ide at øve sig i graviditet på at kombinere rolig vejrtrækning og afspænding. Det kan virke meget meditativt og gøre det nemmere at falde i søvn.
Varme
Varme i forskellige former virker smertelindrende for mange. Det kan være i form af brusebad, badekar, varmepude/dunk/tæppe eller en varm klud. Varmen virker muskelafslappende og beroligende.
Varme kan bruges i hele fødselsforløbet. Ofte bliver brusebad og varmepuder brugt i begyndelsen af forløbet (opstartsfase og tidlig aktiv fødsel), hvor badekar oftere først bruges i den aktive fase, hvor du enten er kommet på sygehuset eller har fået en jordemoder hjem til dig. Nogle vælger også at føde i badekar, da det kan virke lindrende under presseperioden.
Massage
Massage kan bruges af alle. Massage kan virke afspændende, smertelindrende og det giver partneren mulighed for at kunne hjælpe. Det er dog ikke alle, som synes det føles rart. Hos nogle bliver berøring for meget, når der er ve. Så kan massagen bruges i ve-pauserne.
Det er ikke helt til at vide på forhold, hvordan det føles bedst at blive masseret. Nogle har gavn af let berøring, andre skal have dybere massage. Nogle vil gerne have massage over lænden, andre har mere behov for tryk ved hofterne eller på lårene. Her handler det om, at du og din partner prøver jer lidt frem og finder ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Akupunktur
Akupunktur er en behandling med små tynde nåle, som stimulerer huden eller akupunkturpunkter, som har forskellige funktioner. Nålene stimulerer nerverne, som kan give øget blodgennemstrømning og der udskilles endorfiner. Nålene kan også påvirke den mentale oplevelse. Nålene virker på den måde afslappende, beroligende og smertelindrende. Det kan anvendes under hele forløbet.
Akupunktur gør som udgangspunkt ikke ondt. Det kan godt nive lidt, når nålen trænger igennem huden. Nogle oplever kortvarigt ubehag eller svimmelhed, det er dog helt ufarligt og forsvinder hurtigt igen.
Sterilvandspapler
Sterilvandspapler er en teknik, hvor der sprøjtes en lille smule steril vand ind lige under huden, så det danner en papel. Det svier, som et bistik, at få anlagt sterilvandspapler, men svien stimulerer kroppens produktion af endorfiner, der hvor palperne anlægges. Mere end halvdelen af de fødende, som får dem lagt, oplever rigtig god effekt af dem. Paplerne virker i lidt over 1 time.
Der er ingen andre bivirkninger ved sterilvandspaplper end, at det er ubehageligt at få dem anlagt.
TENS (Transkutan Eletrisk NerveStimulation)
TENS er som bogstaverne står for – elektrisk nervestimulation. TENS foregår ved, at der placeres 2-4 gummiplastre, der hvor smerterne sidder (typisk i lænden). Gennem plastrene sendes svage elektriske impulser igennem, som får musklerne under plastrene til at reagere med små sammentrækninger, hvilket frigiver endorfiner. Mange oplever dette som smertelindrende, men der mangler fortsat evidens for, at det virker. Jeg har dog i mit arbejde på fødegangen, set det virke smertelindrende mange gange.
Det er ikke alle fødesteder, som tilbyder dette som smertelindring.
Medicinsk smertelindring
Medicinsk smertelindring kan være nødvendig for kvinder, der oplever stærke smerter eller har komplikationer under fødslen.
Medicinsk smertelindring lindre stærke smerter effektivt, men kan dog have bivirkninger af forskellig slags.
Morfin
Morfin bruges i opstartsfasen, når du oplever veer, som ikke skaber fremgang, men som kræver smertelindring.
Morfin er et lægemiddel, som virker smertelindrende og sløvende. Morfin gives typisk som en indsprøjtning i låret eller i tablet form. Virkningen sker hurtigere ved injektion end gennem maven.
Morfin gives ikke, hvis vi forventer, at du føder inden for 4 timer, da barnet kan være påvirket af medicinen vejrtrækningsmæssigt. Hvis fødslen går hurtigere end forventet, og barnet derfor er påvirket af morfinen, kan man give barnet en indsprøjtning med en anden type medicin, der virker som en slags “modgift”.
Morfin kan give kløe, kvalme og opkastning.
Lattergas
Lattergas kan bruges i hele forløbet. Lattergas indåndes gennem en maske, som dækker næse og mund. Lattergas gives i en blanding med ilt, hvor mellem 30-50 % er lattergas. Lattergas virker beroligende og smertestillende. Det virker hurtigt og er hurtigt ude af kroppen igen, derfor er det nødvendigt at trække vejret jævnligt gennem masken. Mange bruger masken under ve, men det kan for nogle være ubehageligt at trække vejret i en maske, så kan man sagtens bruge den i vepausen, som hjælp til at få ro på kroppen mellem veerne.
Lattergas kan give kvalme og svimmelhed. I nogle tilfælde oplever den fødende at få hallucinationer. Ved brug uden pauser gennem længere tid oplever nogle kvinder, at dele af fødslen er svær at huske. Lattergas påvirker ikke barnet.
Ikke alle fødesteder har lattergas som tilbud.
Epiduralblokade
En epiduralblokade er en blokade af smerteimpulserne fra livmoderen og fødselsvejen. Blokaden anlægges i lænden, hvor et tyndt kateter placeres via en nål ind mellem to ryghvirvler til et lille hulrum kaldet epiduralrummet. Kateteret bliver tapet fast til ryggen, så det ikke falder ud igen under fødslen og du kan bevæge dig uden at være bange for, at det falder ud. Der tilsluttes en pumpe med stærkt smertestillende medicin, som hele tiden sender en lille dosis medicin ind til epiduralrummet. Inden pumpen tilsluttes gives en større dosis, for at få den bedste effekt.
Blokaden er den mest effektive smertelindringmetode under fødslen. Men der kan også være flere bivirkninger ved både anlæggelsen og medicinen:
Bivirkninger
Temperaturstigning
I nogle tilfælde stiger temperaturen hos den fødende, uden at der er tale om en infektion. Det kan dog føre til, at der bliver givet antibiotika.
Spinalhovedpine
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at anlægge kateteret og nålen kan trænge for dybt ind, så der kommer hul på hinden omkring rygmarvsvæsken. Det er helt ufarligt, men der kan opstå en meget kraftig hovedpine. Det kan behandles ved at indsprøjte lidt af dit eget blod det sted, hvor blokaden blev anlagt.
Blodtryksfald
Nogle reagerer på medicinen, hvor blodtrykket falder. Hvis det bliver for lavt, gives der medicin, som får det til at stige igen.
Nedsat kraft i benene
Med epiduralblokaden er det meningen, at du fortsat skal kunne bevæge dig og gå rundt. Men musklerne i benene kan godt føles svagere, som når en fod sover. Det kan give udfordringer med at kunne stå og gå på benene. Det går over igen. Men da det kan komme med skiftende styrke, må du ikke gå uden støtte fra en anden, da der er risiko for at du kan falde.
Problemer med vandladning
Blokaden kan også påvirke din evne til at mærke om blæren er fuld og din evne til at lade vandet. Derfor er det vigtigt at du regelmæssigt får tømt blæren. Hvis du ikke kan tømme den selv, er det nødvendigt at tømme din blære ved hjælp af et engangskateter.
Hudkløe
I mange tilfælde kan medicinen give hudkløe, som er helt ufarligt og går væk igen, når epiduralkateteret fjernes.
Pudendusblokade
Pudendusblokaden er en lokalbedøvelse, der bedøver nerverne til skeden og mellemkødet, således at smerterne mindskes, når barnet bliver presset ud. Den kan også bruges ved smerter forbundet med barnets nedtrængning gennem bækkenet, men bruges oftest, hvis barnet skal hjælpes til verden med sugekop, hvis du skal syes efter et klip eller en stor bristning.
Pudendusblokaden anlægges før fødsel gennem skeden, hvor der anlægges depoter af lokalbedøvende medicin i hver side af skeden for at blokere pudendusnervens signaler. Blokaden virker typisk 1-1,5 time.
Blokaden kan mindske pressetrangen eller få den helt til at forsvinde, så det kan blive sværere at mærke, hvordan du skal presse. I nogle tilfælde kan vandladningstrang mindskes eller man kan få forbigående gener ned i benet.
Lokalbedøvelse
Lokalbedøvelse bruges i forbindelse med syningen af en eventuel bristning. Her sprøjtes samme type medicin, som ved pudendusblokaden direkte ind i det hudområde, som er nødvendigt at bedøve.
Du skal ikke beslutte dig endnu
Det er en fordel at kende sine muligheder for smertelindring under fødsel. Det kan give dig en følelse af kontrol og forberede dig til fødslen. Det er vigtigt at huske, at der ikke er en “rigtig” eller “forkert” måde at håndtere fødselssmerter på – det handler om, hvad der fungerer bedst for dig. Det kan være svært at forudsige, hvilken type, der vil gavne dig bedst, før du er i fødsel.
Tal med din partner om, hvad dit udgangspunkt er, dine ønsker og behov. Overvej at skrive nogle ord ned, som I kan tage med til fødslen. Men vær også åben for, at dine præferencer kan ændre sig under fødslen, og at fleksibilitet kan være en nøgle til en positiv fødselsoplevelse.
Uanset hvad du vælger, er det vigtigste, at du føler dig støttet og tryg i dine valg. Husk, at din oplevelse er unik, og at det er helt okay at ændre mening undervejs.
Kunne du tænke dig en samtale?
En samtale som kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der er vigtig for dig. Med samtalen kan du få sat ord på dine ønsker og forventninger til fødslen og få startet samtalen med din partner, så din partner har mulighed for at kunne støtte dig bedst muligt ved at kunne italesætte jeres ønsker over for den jordemoder, der kommer til at hjælpe dig igennem dit fødselsforløb.
Skriv et svar