Om mig

Jordemoder med fokus på bevægelse og selvomsorg

Anne Mølby Faaborg

Jeg er uddannet jordemoder siden 2015 og har arbejdet på forskellige fødegange i Jylland, samt Hvidovre fødegang, hvor jeg primær har varetaget fødsler og akut svangre funktion.

Det har altid været vigtigt for mig at forsøge at bidrage til en god fødselsoplevelse. Jeg kan god lide at yde omsorg for de familier, jeg møder, så de føler, de får en god behandling.

Jeg forsøger i vid udstrækning at understøtte den normale fødsel og bevare det normale i de komplicerede forløb. Her har jeg stor fokus på bevægelse, da det fremme barnets nedtrængning gennem bækkenet under fødslen. Her gør jeg ofte brug af forskellige rebozo teknikker og Spinning Babies.

Jeg har alle dage været draget af yoga. Jeg lærte det at kende gennem forskellige fitnesscentre, hvor jeg prøvede forskellige former for yoga af, og jeg blev bidt af det. I starten var yoga for mig en måde at få styrket kroppen og opbygget en smidighed efter mange års forsømmelse (gammel håndbold-spiller). Men yogaen ændrede betydning for mig, da jeg i starten af 2021 blev sygemeldt pga en belastningsreaktion. Her blev jeg gennem et 10 ugers stress forløb introduceret til den meditative del af yogaen, som virkelig blev en øjenåbner for mig. Personligt blev yoga blandt andet en måde at kigge ind ad og give mig selv omsorg på. Det tænkte jeg andre mødre bør få gavn af – selvomsorg.

Januar 2022 blev jeg udannet yogalærer hos Yoga uddannelsen ved Tanja Sofie med henblik på at undervise. Senere samme år byggede jeg ovenpå med en gravidyogauddannelse ved Hélt.

Jeg har et brændende ønske om at empower kvinder til at bringe mere nærvær ind i deres moderskab. Så jeg har startet mit eget univers: Nærvær Jordemoder, hvor jeg kombinerer jordemoderfaget og yogaen.

Uddannelser

Professionsbachelor i Jordemoderkundskab • 2015
Efteruddannelse i obstetrisk akupunktur • 2015
Rebozo workshop • 2014
250 timer yogauddannelse ved Tanja Sofie • 2022
110 timer gravidyogauddannelse ved Hélt • 2022
Certificeret Fysisk Træner • 2024
DGI Instruktør kursus 1+2 • 2008 og 2010