Jordemoder og Yogalærer

Anne Mølby Faaborg

Jeg er uddannet jordemoder siden 2015 og har arbejdet på forskellige fødegange i Jylland, hvor jeg primær har varetaget fødsler og akut svangre funktion.
Det har altid været vigtigt for mig at forsøge at bidrage til en god fødselsoplevelse. Jeg kan god lide at yde omsorg for de familier, jeg møder, så de føler, de får en god behandling.
Jeg forsøger i vid udstrækning at understøtte den normale fødsel og bevare det normale i de komplicerede forløb. Her har jeg stor fokus på bevægelse, da det fremme barnets nedtrængning gennem bækkenet under fødslen. Her gør jeg ofte brug af forskellige rebozo teknikker og Spinning Babies.

Jeg har alle dage været draget af yoga. Jeg lærte det at kende gennem forskellige fitnesscentre, hvor jeg prøvede forskellige former for yoga af, og jeg blev bidt af det. I starten var yoga for mig en måde at få styrket kroppen og opbygget en smidighed efter mange års forsømmelse (gammel håndbold-spiller). Men yogaen ændrede betydning for mig, da jeg i starten af 2021 blev sygemeldt pga en belastningsreaktion. Her blev jeg gennem et 10 ugers stress forløb introduceret til den meditative del af yogaen, som virkelig blev en øjenåbner for mig. Personligt blev yoga blandt andet en måde at kigge ind ad og give mig selv omsorg på. Det tænkte jeg andre mødre bør få gavn af – selvomsorg.
Januar 2022 blev jeg udannet yogalærer hos Yoga uddannelsen ved Tanja Sofie med henblik på at undervise.
Jeg har et brændende ønske om at empower kvinder til at bringe mere nærvær ind i deres moderskab. Så jeg har startet mit eget yogasted: Nærvær Jordemoder, hvor jeg kombinerer jordemoderfaget og yogaen.


Uddannelser:
110 timer gravidyogauddannelse ved Hélt • 2022
250 timer yogauddannelse ved Tanja Sofie • 2022
Professionsbachelor i Jordemoderkundskab • 2015
Efteruddannelse i obstetrisk akupunktur • 2015
DGI Instruktør kursus 1+2 • 2008 og 2010

Kontakt

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål eller en forespørgsel. 

 
Adresse

Storegade 86, 1.

6100 Haderslev

 
E-mail
 
Telefon