Gravid og Efterfødsel træning

Træning og bevægelse i graviditeten og efter fødslen har flere sundhedsfremmende effekter for både mor og barn. Uanset om du har været fysisk aktiv før din graviditet eller ej, så kan du uden problemer og med fordel fortsætte dit aktivitetsniveau eller begynde at være fysisk aktiv og konditionstræne under din graviditet. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Det vil sige, at det ikke kun gælder det du laver i din fritid men også bevægelse på arbejdspladsen og i hjemmet og aktiv transport (cykling eller gang). Det er vigtig at være aktiv regelmæssig – helst hver dag. Samtidig er lidt fysisk aktivitet bedre end ingen fysisk aktivitet.

Gravidtræning

Anbefalingerne omkring fysisk aktivitet i graviditeten har i mange år været præget af et forsigtighedsprincip, da der ikke har været meget forskning på området, hvilket har skabt bekymring og medført at mange kvinder reducerer deres fysiske aktivitet, når de er gravide. Heldigvis bliver der forsket mere og mere i fysisk aktivitet for gravide og det viser sig, som gravid har du samme fordele af fysisk aktivitet som ikke-gravide. Desuden kan fysisk aktivitet i graviditeten forebygge komplikationer og graviditetsgener. Ved at være fysisk aktiv nedsætter du risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk, stor vægtøgning samt sukkersyge i graviditeten. Derudover kan fysisk aktivitet mindske symptomerne ved depression under graviditeten.

Den nyeste forskning viser, at fysisk aktivitet ikke udgør en risiko for barnet – hverken i forhold til for tidlig fødsel, spontan abort eller dødfødsel.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag
  • Styrketræning bør udgøre en del af den daglige fysiske aktivitet
  • Begræns den tid, du sidder stille. Det er vigtig at skabe variation mellem den tid, du sidder stille og den tid, du er fysisk aktiv.

Trænings muligheder i graviditeten med Nærvær Jordemoder

Gravidyoga

Yoga kan berolige nervesystemet og dermed skabe en indre ro, der giver plads til at udvikle en større kropsbevidsthed, hvilket kan være en rigtig god guide under fødslen. Mange af de vejrtrækningsteknikker der bruges i yogaen er overførbare til strategier til at håndtere fødselssmerte på, og på den måde kan yogaen bruges som fysisk fødselsforberedelse. Yoga er også en god måde at få mere bevægelse ind i kroppen og komme i form før fødslen.

Gravidyoga hos mig har fokus på at støtte en sund graviditet og fødsel gennem styrkende og stabiliserende yogaøvelser, der har til formål at styrke kroppen til håndtering af belastningen fra graviditeten og opbygge styrke og mobilitet til under fødslen. På den måde kan mange graviditetsgener forebygges eller holdes nede og du vil opnå mere bevægelighed til at hjælpe barnet ned igennem fødselsvejen, når du skal føde.

Du kan starte til yoga, når som helst i din graviditet og uanset tidligere erfaring med yoga. Jeg tager hensyn til den enkelte gravides behov, uanset om det er: graviditetsgener, komplikationer eller andre særlige behov. Så du får mulighed for at lære din krop bedre at kende under graviditeten og forhåbentlig bliver bedre til at lytte til den både til under fødslen og i moderskabet.

Efterfødselstræning

Efter fødsel er det meget individuelt, hvornår du føler dig klar og hvor hurtigt man kan genoptage sit tidligere aktivitetsniveau efter fødslen. De kvinder, som har været fysisk aktive i graviditeten frem til fødsel, vil ofte hurtigere kunne genoptage deres aktiviteter, mens andre har brug for flere måneder for at genvinde tidligere aktivitetsniveau.

Mange tror, at lægen skal give sin godkendelse før du må træne efter fødslen. Men lægen har ikke til formål at vurdere genoptagning af motionsvaner ved fx 8 ugers undersøgelse, men vil vurdere din fysisk og mentale tilstand efter fødsel og drøfte familiens trivsel. Det er helt suverænt dig selv, som vurderer hvornår du er klar.

De fleste kvinder vil gradvist genoptage det fysiske aktivitetsniveau, de havde før graviditeten. Afhængig af hvor fysisk aktive kvinderne har været under graviditeten, vil nogle genoptage deres sædvanlige motionsvaner i løbet af få dage eller uger, mens andre behøver længere tid. Der er heller ikke nogen formel grænse for, hvornår man kan være fysisk aktiv efter kejsersnit. Nogle kan begynde at træne to uger efter kejsersnit, andre må vente fire uger eller mere.

Såfremt du føler dig klar og tryg ved det, kan du roligt påbegynde eller genoptage din træning før 8 uger efter fødslen. Dog husk at respektere smerte.

Trænings muligheder efter fødsel med Nærvær Jordemoder

Mor&Baby yoga

Mor&baby yoga er for dig, som gerne vil gå til yoga sammen med din baby, mens du genoptræner din krop, lærer din krop at kende igen og lærer teknikker til at berolige dit nervesystem.

Skab nærvær med din baby, mens du får bevægelse ind i kroppen med yoga, der har til formål at styrke og genoptræne din krop efter fødsel. I princippet kan du starte til mor&baby yoga, når du føler dig klar til det efter fødsel. Min anbefaling vil dog være at vente 6-10 uger efter fødslen afhængig af, hvordan du har det i din krop. Det kan være en god idé at vente til, at amningen er ordentlig etableret og du kan overskue at komme ud ad døren med din baby. 

Mor&baby yoga med mødregruppen

Få en hyggelig stund sammen i din mødregruppe med mor&baby yoga.

Få en mor&baby yogatime hjemme hos jer eller i min klinik.
Hvis I ønsker, jeg tager udgangspunkt i et bestemt fokus, så giver I mig bare besked, når I booker en aftale.

MamaCamp i Fit&Sund Haderslev

I samarbejde med Britt, husleder af Fit&Sund i Haderslev, er jeg instruktør på MamaCamp.

MamaCamp er et efterfødselstrænings forløb på 8 uger.
På forløbet får du en holdtræning om ugen på et lukket hold med fokus på sammenhold og styrke af hele din krop gennem funktioneltræning, så du i dit tempo kan få mere bevægelse ind i din hverdag og gode vaner med at prioritere dig selv, mens du er sammen med dit barn.

Du får under forløbet fri adgang til Fit&Sund i Haderlsevs øvrige hold og trænings faciliteter. Så du kan træne, når det passer dig ved siden af det ugentlige lukkede hold. Baby er velkommen til alt din træning.
Du får desuden 2 kropsmålinger på vores InBody vægt, så du kan følge din fremgang på muskelmasse, fedt%, BMI mm.

Med i forløbet får du:

  • 8 x fælles træning på lukket hold
  • Adgang til Fit&Sund i Haderslevs øvrige hold og træningsfaciliteter
  • 2 x kropsanalyse ( fedt%, muskel mm.)
  • Mulighed for at træne med din baby.
  • Adgang til lukket FB gruppe med tips og tricks til sund kost
  • Vejledning & coaching fra uddannet jordemoder

Der er kun 10 pladser og derfor er det først til mølle.
Pris 1495,-

Anne Faaborg
Jordemoder og yogalærer
CVR 42674745

Kontakt

Vinkelvej 15, 6100 Haderslev
24 95 19 91
Naervarjordemoder@outlook.dk

Privatlivspolitik
Afbud og betaling