Ultralydsskanningerne som bliver tilbudt i graviditeten er for mange de første milepæle i graviditeten. Når du er gravid, bliver du tilbudt en scanning i slutningen af 1. trimester kaldet 1. trimesterskanning eller nakkefoldsskanning og en scanning omkring halvvejs i graviditeten kaldet gennemscanning eller misdannelsesskanning.
Mange glæder sig til at få et kig ind til den lille spire, men det kan også være lidt af en nervepirrende oplevelse, da der også er en risiko for at få en ubehagelig nyhed. Det er derfor en god ide at have en person med til ultralydsskanningen fx din partner, veninde eller mor, så du ikke står alene bagefter.
Det kan være en god ide at sætte sig ind i, hvad formålet med skanningerne er, så du kan tage stilling til, om det er noget du har lyst til at vide – skanningerne er trods alt kun tilbud og ikke noget du SKAL gøre. Mange vil dog gerne have vished, også selvom du måske ikke har tænkt dig at handle på de oplysninger du får.
1. trimesterskanning – Nakkefoldsskanning
Skanningen er en del af et landsdækkende tilbud til alle gravide i Danmark. Ved 1. lægesamtale informeres du om skanningerne og tilbudet, din læge ved efter samtalen henvise dig til det fødested, du har valgt/er tildelt, hvorfra du vil få en tid til skanningen eller besked om at bestille en tid.
Ved skanningen ses der efter om hjertet slår, som det skal, antallet af fostre og terminsdatoen fastsættes. Derudover, hvis du ønsker det, laves der en risikovurdering for kromosomafvigelser hos fosteret. Risikovurderingen beregnes ud fra fosterets nakkefolds tykkelse, en doubletest (blodprøve) og din alder. Vurderingen giver et samlet risikotal, som viser sandsynligheden for, om fosteret har en kromosomafvigelse.
Nakkefoldsskanningen kan tidligst udføres 11+2 uger og skal senest være udført 14+1, beregnet udfra sidste menstruationsdag eller en tidlig skanning.
Skanningen udføres af en sonograf, som typisk er enten sygeplejerske eller jordemoder med en efteruddannelse i ultralydsskanning. Du vil blive kaldt ind til et lidt mørkt lokale, hvor du skal ligge på en briks. Skanningen foregår ude på maveskinnet med et håndholdt probe. Du får gel på maven, så der ikke er luft mellem proben og maveskinnet. Det gør ikke ondt at blive skannet.
I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at skanne gennem skeden (transvaginalt). Det kan skyldes barnets eller moderkagens placering eller overvægt, da meget fedt på maven kan gøre billedet meget uskarpt og svært at se, det der undersøges for. Skanningen gennem skeden sker med en probe, som ligner en dildo. Det kan være lidt ubehageligt at blive skannet på den måde, men det skal ikke gøre ondt. Ved at skanne gennem skeden er det også muligt at måle livmoderhalsens længde, hvilket kan give mening, hvis du tidligere har født præmaturt eller tidligere har mistet ved en senabort på grund af din livmoderhals har svært ved at holde på graviditeten.
Der er ofte to skærme, som viser billedet af det, der skannes. En på selve skanningsapparatet og en større skærm på væggen, hvor du og din partner/veninde/mor kan følge med i skanningen. Der bliver printet et par billeder af den lille spire, som I kan få med hjem.
Doubletest
Doubletesten er en blodprøve, som ofte bliver taget i forbindelse med 1. lægesamtale hos din egen læge. Her undersøges blodet for to proteiner (PAPP-A og beta-HCG), som dannes i moderkagen. Mængden af disse proteiner vil ofte være forskellige afhængig af om du bærer et barn med eller uden kromosomafvigelser.
Nakkefold
Nakkefolden er en smal væskespalte i fosterets nakkeregion, som kan måles ved en skanning, når du er 11 til 14 graviditetsuger henne. Jo større nakkefolden er, jo større sandsyndlighed er der for at fosteret har en kromosomafvigelse.
Alder
Der er sammenhæng mellem mors alder ved graviditeten og hyppigheden af kromosomafvigelser. Risikoen øges allerede efter 30 år og endnu mere efter 35 år. Din alder alene kan derfor give et højt risikotal, men kan blive mindre, når de to andre faktorer medregnes i risikovurderingen.
Høj risikovurdering – hvad sker der så?
Når nakkefoldsscanning er afsluttet beregnes et risikotal. Risikotallet angiver sandsynligheden for kromosomafvigelser. Grænsen mellem lav og høj sandsynlighed ligger på 1:300 (1 ud af 300). Tallet betyder at sandsynligheden svarer til at ud af 300 gravide med samme doubletest, alder og nakkefolds tykkelse, vil 1 af dem vente et barn med kromosomafvigelser. Hvis du har høj sandsynlighed, vil taller efter en være lavere end 300. Med en høj sandsynlighed vil du blive tilbudt yderligere undersøgelser i form af en anden blodprøve (NIPT test), moderkagebiopsi og/eller fostervandsbiopsi. Riskotallet er kun en risikovurdering, derfor siger tallet intet om dit barn har kromosomafvigelser eller ej, men angiver en sandsynlighed.
Moderkagebiopsi
En moderkagebiopsi er en vævsprøve fra moderkagen. Med denne prøve kan du få svar ca 1-2 uger efter undersøgelsen, om barnet har kromosomafvigelser. Prøven kan tidligst tages, fra 10 uger henne i graviditeten. Prøven tages gennem maveskinnet med en tynd kanyle, samtidig med at du bliver skannet. Det er forskelligt, hvordan prøveudtagningen føles, de fleste oplever mindre ubehag. Prøvetagningen tager kun et par minutter. Selve prøveudtagningen udgør en risiko for abort for 1 ud af 200. Du skal derfor blive i afdelingen 15 min efter prøveudtagningen og du skal forholde dig i ro resten af dagen. Hvis du oplever blødning, vedvarende smerter, eller sivende fostervand skal du kontakte din læge.
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er som ordet indikerer, en prøve af fostervandet. I fostervandet findes celler fra fosteret, som indeholder samme kromosomer som fosterets celler og kan dermed vise, om der er kromosomafvigelser. Prøven kan tidligst udføres efter 16. uge, efter prøven er taget går det oftest 5-10 dage at få det endelige svar. Prøven tages på samme måde som moderkagebiopsien, med en tynd nål gennem maveskinnet ind gennem væggen i livmoderen. Når nålens spids når hulrummet med fostervand, hentes en lille mængde fostervand ud, så den kan analyseres. Indgrebet foretages altid med hjælp fra ultralyd for at sikre god afstand fra barnet. Prøven er lidt smertefuld, men tager kun få minutter. Denne type prøve udgør samme risiko for abort som moderkagebiopsi med 1 ud af 200. Efter indgrebet er det en god ide at tage det med ro resten af dagen. Hvis du oplever blødning, vedvarende smerter, eller sivende fostervand skal du kontakte din læge.
NIPT
NIPT står for non-invasiv prænatal test og er en blodprøve fra den gravide, hvor der også findes arvemateriale fra barnet i livmoderen. Prøven kan meget præcist bestemme sandsynligheden for de hyppigste alvorlige kromosomafvigelser hos barnet, men den finder ikke alle alvorlige kromosomafvigelser. Der er ingen risiko forbundet med testen, men ved et unormalt NIPT-svar bør testen følges op ad en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve, da falsk positive svar kan forekomme. Det betyder, at prøven fejlagtigt viser at barnet har en kromosomafvigelse, selvom det ikke er tilfældet.
NIPT tilbydes til de gravide, som har fået en højt risikotal ved risikovurderingen, men som ikke ønsker en moderkagebiopsi. Dog skal man være opmærksom på, at NIPT kun finder en mindre del af kromosomafvigelserne, end man ville finde ved en moderkagebiopsi. Svaret på prøven kan også være inkonklusiv, at man derfor ikke kan give noget svar ud fra prøven. Undersøgelser lavet på danske tal viser, at hvis man laver NIPT i stedet for moderkagebiopsi, finder man kun ca. 75 % af de kromosomafvigelser, man ville have fundet ved at lave en moderkagebiopsi.
Kromosomafvigelser
Kromosomafvigelser er, når der er for mange eller få af et kromosom eller mangler et stykke eller har et stykke for meget af et kromosom eller der er sket ombytninger af kromosommateriale. Mange af kromosomafvigelserne er uforenelige med liv og fører til tidlig spontan abort, dødfødsel eller barnet dør kort tid efter fødslen. Man mener at ca. 60 % af de spontane aborter skyldes kromosomafvigelser og kun 0,6 % af alle nyfødte fødes med kromosomafvigelser. Kromosomafvigelserne medfører synlige symptomer, som væksthæmning, medfødte misdannelser og sen udvikling. Der ses en række forskellige træk i ansigtet, på hænder, fødder og kønsorganer alt afhængig af hvilke kromosomer, der er afvigelser ved. Mange med kromosomafvigelser har ofte også misdannelser på indre organer.
Hvis en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve viser tegn på kromosomafvigelser hos barnet, vil I blive kontaktet med tilbud om en samtale.
2. trimesterskanning – Gennemskanning – Misdannelsesskanning
Denne skanning er lige som nakkefoldsskanningen en del af et landsdækkende tilbud til alle gravide i Danmark. Denne skanning foretages mellem 18-20 uger henne i din graviditet. Denne skanning har til formål at undersøge, om barnet har nogle medfødte misdannelser og se, hvor moderkagen er placeret.
Ultralydskanninger på andre tidspunkter i graviditeten
Du har måske hørt om nogle eller selv fået foretaget en tidlig skanning. En tidlig skanning er en ultralydskanning før nakkefoldsskanningen. Formålet med denne skanning kan være at fastsætte din termin på grund af meget uregelmæssige menstruationer eller at du ikke kender din sidste menstruations første dag. Det kan også være med et tryghedsskabende formål, hvis du har været i fertilitetsbehandling, har aborteret mange gange tidligere eller oplever blødning eller kraftige smerter tidligt i graviditeten. Ved en tidlig skanning undersøges om der kan ses hjerteblink og fosterets længde måles for at fastsætte en termin.
Senere i graviditeten (typisk efter gennemskanningen) anvendes ultralyd til kontrol og overvågning af risikograviditeter. Skanningerne har til formål at observere barnets tilvækst og flow i blodkar i navlesnoren, hjertet og hjernen og på den måde holde øje med barnets trivsel inde i livmoderen og planlægge det videre forløb.
Kvinder med øget risiko for for tidlig fødsel kan også få deres livmoderhals længde kontrolleret, så der kan foretages forebyggende tiltag ved behov.
Du har også mulighed for at købe ekstra ultralydsskanninger ved private sonografer, hvis du ønsker flere skanninger end, hvad der tilbydes i det offentlige. Der kan være flere grunde til at føle et behov for at “kigge ind” til baby. Men jeg vil anbefale dig at snakke med en jordemoder omkring dit behov inden du køber flere skanninger, måske er dit behov en af årsagerne til, at din fødested vil tilbyde dig en skanning eller en undersøgelse af barnets trivsel.
Ultralyd vs. fosterskøn
I løbet af din graviditet har du mulighed for at blive fulgt af en jordemoder, som ved en udvendigundersøgelse af din livmoder vurderer barnets størrelse (fosterskøn) og måler livmoderens størrelse fra dit kønsben (symfyse) op til toppen af din livmoder (fundus). Dette mål hedder et symfyse-fundus mål og bruges i vurderingen af, om dit barn vokser som det skal.
Der er lavet undersøgelser, som sammenligner nøjagtigheden af denne vurdering ved ultralyd og jordemoderens fosterskøn. Undersøgelserne viser, at der er lige stor usikkerhed/sikkerhed ved begge dele. Det vil altså sige, at du ikke kan regne med at vægten du får udleveret ved ultralyd er en eksakt vægt, der er også en fejlmagen, som ved jordemoderens skøn, og jo længere i graviditeten du når, jo større usikkerhed er der ved ultralydsmålingerne fordi barnet trænger længere ned i bækkenet og lave vejrtræknings bevægelser, således det bliver sværere at opnå sikre mål.
Er ultralyd farlig i graviditeten?
Ultralyd har været brugt i forbindelse med graviditet og fødsel igennem de sidste 30 år. Der findes ingen undersøgelser, som tyder på, at ultralyd har skadelige bivirkninger på hverken mor eller barn. Der er ingen strålerisiko ved ultralyd, som ved røntgen. Undersøgelser af langtidseffekter på børn, som har været udsat for ultralyd i graviditeten, viser heller ingen skadelige virkninger, hverken på vækst, sprog eller fysisk udvikling.
kilde:
Sundhed.dk
Skriv et svar