Efterfødselsreaktion

Mange forældre oplever, at det ikke altid er let at blive forældre. Det at blive forældre er omgivet af et hav af forventninger og forestillinger om, hvordan livet som forældre bliver og hvilken forældre man ønsker at være eller ikke være, men mange er ikke forberedte på den psykiske belastning, det kan indebære at blive forældre. De fleste mødre vil opleve en eller anden form for reaktion på moderskabet, da du i den nye rolle står over for nye krav, som til tider er svære at leve op til. Intense følelsesmæssige udsving er normalt i den første tid, også uden det betyder, du har brug for hjælp udefra. Desværre sker det også, at de svære følelser og reaktionsmønstre knyttet til moderskabet bliver alvorlige og behandlingskrævende 15-20 % af nybagte mødre udvikler en efterfødselsreaktion og næsten det samme gælder for fædrene.

En efterfødselsreaktion dækker over forskellige psykiske reaktioner i efterfødselstiden. Ofte opstår reaktionen inden for de første 3 måneder, men den kan også opstå allerede under graviditeten og helt op til et år efter fødslen.

Der er stadig meget, vi ikke ved om årsagerne til psykisk sygdom, heller ikke i relation til graviditet og fødsel. Vi ved dog, at de fleste psykiske sygdomme skyldes en kombination af den hjerne, man er født med, samt det miljø, man vokser op i som barn og færdes i som voksen. Kvinder, der har oplevet store tab (forældre eller børns død) og kriser inden for de seneste 2 år, har større tilbøjelighed til at få følelsesmæssige vanskeligheder. Det samme gælder kvinder, der har haft en belastet opvækst, eller har en livsstil med mange belastninger.

Tegn på en efterfødselsreaktion:

  • følelsesmæssig ustabilitet
  • Depressiv tilstand, ked af det, verden er grå i grå.
  • Svært at være alene med barnet
  • Synes ikke, man slår til rollen som mor eller kæreste
  • Føler at det hele er uoverkommeligt
  • Føler angst og bekymring

En efterfødselsreaktion af denne type kan sammenlignes med en belastningsreaktion. Belastningsreaktioner kan opstå hele livet igennem. Mange mødre vil som sagt opleve store følelser og udsving, som pludselig kan overmande og give en følelse af afmagt, ensomhed eller pludselig uforklarlig tristhed. Det er helt normalt at opleve denne tilstand i forbindelse med de såkaldte babyblues, som også skyldes de hormonelle forandringer, som sker i kroppen efter fødslen. Tilstanden opstår typisk kort tid efter fødslen og går væk af sig selv igen inden for 14 dage efter fødslen. Fortsætter tilstanden og begynder at dominere det meste af dagen, kan det være tegn på en belastningsreaktion. Mange oplever her nogle af de samme symptomer, som ved en depression, men det vil være mildere symptomer, der ikke opfylder kriterierne for en depressionsdiagnose.

Sundhedsplejerskerne screener for symptomer på belastningsreaktion og depression typisk omkring 2 måneder efter fødslen, men føler du dig overvældet inden denne screening eller føler dig overset, er det vigtigt du selv tager fat i sundhedsplejersken eller din egen læge.

Har du brug for at få talt din fødsel igennem med en jordemoder eller brug for en til at snakke om det der fylder i moderskabet. Så kan du booke en efterfødselssamtale.

Cirka 1-2 ud af 10 mødre vil opleve en fødselsdepression, hvor der typisk ud over tegnene på en efterfødselsreaktion også er et eller flere af disse symptomer:

  • Svært ved at sove om natten
  • Græder meget
  • Bange for at gøre barnet eller sig selv fortræd
  • Kan næsten ikke være alene med barnet
  • Bange for fx at gå på gaden, at køre i bil eller være sammen med mange mennesker
  • Overvejer måske i glimtvis selvmord og synes ikke, at familien kan være tjent med sådan en mor
  • Er bange for at blive sindssyg og kan intet positivt se ved barnet eller livet i det hele taget.

Ved et eller flere af disse symptomer er det især vigtigt at få professionel hjælp fx gennem en henvisning til psykolog eller psykiater. De fleste vil opleve gradvis bedring efter behandlingen med samtaleterapi, social støtte, livsstilsændinger og nogle gange i kombination med medicinsk behandling, hvor der også findes præparater, der også er sikre for gravide og ammende.

Ganske få mødre får en egentlig fødselspsykose (1-2 ud af 1000 mødre). I disse tilfælde opleves også disse symptomer:

  • Ser eller hører ting, der ikke er der.
  • Kan ikke relatere sig til virkeligheden, fx passe barnet.
  • Oplever panisk angst.

Her skal en specialbehandling til, nogle vil blive indlagt på en psykiatrisk afdeling i et stykke tid, og en del vil få hjælp fra distriktspsykiatrien, som er et samarbejde mellem de kommunale myndigheder og psykiatrisk afdeling.

Hvad kan du gøre?

For det første er det meget vigtigt, at du ikke forsøger at skjule, hvordan du har det og dine tanker for dine omgivelser. Du bør aldrig føle skam ved at udvikle en efterfødselsreaktion – det er ikke din skyld, og husk: en svær start på moderskabet er aldrig ensbetydende med, at du er en dårlig mor. Få hjælp fra din partner, din familie og venner. Husk jo før du rækker ud, jo hurtigere kan du få hjælp og få mulighed for at komme dig. Tag fat i din jordemoder, læge eller sundhedsplejerske, der kan hjælpe og vejlede dig.

Vær god ved dig selv og øv dig i drage omsorg for dig selv.

Du kan hjælpe dig selv ved at være god ved dig selv. Pas på dig selv ved at spise sundt og varieret, fokus på hvile og bevægelse. Gør nogle gode ting for dig selv. Undersøg, hvad der gør dig glad og få mere af det i din hverdag.

Dette punkt kommer jeg til at skrive mere om i andre indlæg.

Er du pårørende til en med en efterfødselsreaktion?

Så kræver det tålmodighed at komme sig al form for sygdom. Fysisk sygdom kan for mange være mere håndgribeligt at forholde sig til end psykiske udfordringer, både for den berørte med også som pårørende. Hjælp og støt i hverdagen så godt du kan (leg med barnet og de praktiske gøremål) og hjælp med kontakten til sundhedssystemet. Vær nærværende og lyt uden at dømme eller komme med for mange gode råd.

Kilde:
Sundhedsplejersken.dk – Efterfødselsreaktion: Mor
Sundhedsstyrelsen – Ingen skal stå alene med en fødselsdepression

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *